Bukkejagten har en helt særlig plads i hjertet hos de fleste også lokale jægere, hvilket gør tiden op til den 16. maj og især selve dagen ekstra intens.
Ikke færre end 32 fremmødte medlemmer dukkede da også op til kaffe og rundstykker samt æg og bacon, da der i dag var parade med 7 flotte bukke hos Tannisbugt Jagtforening i Mosehytten.

Masser af andre steder i Hjørring Kommune var foreninger og private på jagt efter bukken, hvilket blandt andre gjaldt Helle Merethe Nørgaard, som fik ram på flot seksender ved Bjergby.
Stort tillykke til de mange skarpt skydende jægere!


