Poul Jansen: Ensomhedens glød

Ensomhedens glød

Når vor sol den langsomt daler
ned i havets smukke skød
tændes der i hjertedybet
blot en stille ensom glød
mens den ligger der og ulmer
ganske roligt i mit bryst
rødmer kimingen derude
langs med Vesterhavets kyst

Gløden breder sig fra hjertet
og når helt ind i mit sind
hvor det er som om den næres
selv af rolig nattevind
nattehimlen ensomt gløder
på det store himmelhvælv
størst dog føles hjertegløden
som er indeni mig selv

Ensomhedens glød i natten
ensomhedens stjerneskær
tosomheden oftest deles
med den glød som står os nær
og med morgengry forsvinder
ensomhedens natteglød
kærligheden atter stiger
op fra havets smukke skød

Af digter og forfatter Poul Jansen 2022/24.