Af Thorbjørn Jacobsen
Ingeniør og kandidat til Europa-Parlamentet
Liberal Alliance
Til Naturmødet diskuteres hvordan vi finder pladsen til al den frie natur som vi ønsker os. Interesserne er desværre modsatrettede, når det kommer til klima og natur: Der skal både findes plads til energiproduktion, og samtidig afsættes arealer til fri natur. Der er således rift om landskaberne, men heldigvis findes der gode løsninger.
Biodiversiteten er under hårdt pres i Europa, især i et kulturlandskab som Danmark. EU’s nye naturgenopretningslov fordrer at vi skaber 10% strengt beskyttet naturareal – vi har i dag 0% som lever op til kriterierne, og 2,3% som kan komme i betragtning. Der skal findes store arealer for at nå målet!
Den strengt beskyttede natur er ifølge biologer det vigtigste greb for at bevare biodiversiteten. Tænk på det som habitater, hvor særlige vilkår kan opfyldes for truede arter i et afgrænset område med urørt, fri natur.
Ofte forfølges idéen om at både natur og klimaet kan få gavn af de samme arealer, men det er desværre ren ønsketænkning.
”Al international forskning viser, at sameksistens mellem VE og gode naturområder altid giver en forringet naturværdi. Det er også derfor, at EU-Kommissionen og FN-aftalen om beskyttede naturområder ikke lægger op til at placere anlæg i disse.” udtaler Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet.
Energiprojekterne er da også forpligtet til at overholde habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Nyheden om at hver vindmølle på land i gennemsnit dræber 14 flagermus om året har derfor sendt chok-bølger gennem energibranchen.
Samtidig er der problemer med trækfugle og store rovfugle. I Norge slog en enkelt vindmøllepark 49 havørne ihjel på 7 år, og også herhjemme har vi konstateret problemet.
Mange projekter er efterhånden skrinlagt eller skrumpet af naturhensyn, og med det store arealbehov til natur vil det være en stigende udfordring at finde egnede lokationer til energiparkerne.
EU’s mål om 90% reduktion i klimagasser inden 2040 og fuld klimaneutralitet i 2050 bliver derfor en kæmpe udfordring. Derfor må pladshensyn også tænkes ind i energipolitikken – af hensyn til naturen.
Danmark satser fortsat på de mest arealkrævende teknologier. Som eksempel herpå lancerede regeringen i efteråret 32 energiparker på i alt 117,7 kvadratkilometer – alene for at nå 2030-målene! Med kernekraft kan samme energi laves på under 0,1 kvadratkilometer.
Ifølge Energistyrelsens fremskrivninger af el-behovet forventes en 5-6 dobling af elbehovet frem mod 2050. Det understreger vigtigheden af at tænke langsigtet nu!
Vi bør fremover i projekteringen af energiparker vurdere sagligt og transparent om et kernekraftværk kunne løse opgaven bedre. Moderne kernekraft er slet ikke til samme ulempe for naturen som energiparkerne, og vi kan måske skabe et nyt dansk erhvervseventyr.
Denne udvikling skal naturligvis støttes politisk på internationalt niveau. EU-kommissionen ser ligesom IEA kernekraft som en nødvendig del af løsningen. Vi bør derfor melde os aktivt ind i EU’s politiske samarbejde om udvikling af fremtidens kernekraft.
Kernekraft kan sikre kommende generationer en emissionsfri fremtid med frisk luft og åbne vidder, og MEGET mere plads til fri natur.
Hvis vi skal nå målene for både klima og natur bliver vi nødt til spille på alle tangenter. Politikernes berøringsangst overfor kernekraften må høre op her og nu, og natur-organisationerne bør støtte udbredelsen af kernekraft!