Hjørring Kommune havde tirsdag fornemt besøg fra Kristianssand Havn og Søren Smalbros borgmesterkollega Mathias Bernander, som er valgt for Højre i Kristiansand Kommune.
– Vi har et rigtig godt samarbejde med vores norske naboer og gav hinanden håndslag på, at vi de to kommuner imellem vil udbygge samarbejdet til at blive endnu tættere, fortæller Søren Smalbro.
Havneudvikling, grøn omstilling af skibstrafik, sikring af arbejdskraft og i det hele taget styrkelse at det norske, danske og nordatlantiske samarbejde var således vigtige emner under borgmestermødet.
Foto: Privat.