Med imponerende energi har den nye direktør sympatisk nok indledt arbejdet med blandt andet at tage en regulær tour de force rundt til virksomheder i Hjørring Kommune.
Undervejs har han allerede besøgt blandt mange andre Nordsøen Oecanarium, Nordsøen Forskerpark, EXPO-NET, Vendelbo Spedition, Scanvogn, Hotel Skaga, Brüel Systems A/S, Lønstrup Madhus og Nielsen Marine.
Forleden var turen kommet til Niels Marine, der indehaves af Thomas Nielsen, som er meget passioneret i sit arbejde, hvilket man også nyder godt af i hans arbejde i bestyrelsen hos Erhverv Hjørring. Her arbejder han meget aktivt med foreningens mærkesager.
– Blandt andet fylder det meget så at sige at kunne give noget tilbage. Han har selv fået hjælp i opstarten af sin virksomhed og vil derfor gerne give iværksættere en hjælpende hånd i deres opstart, noterer Michael Vendelbo Pedersen efter sit besøg hos Nielsen Marine, der har domicil på Egholmvej 5A i Hjørring.
I bestyrelsen arbejder han meget med udvikling og for at give virksomheder de bedste vilkår, både så de etablerede virksomheder har udviklingsmuligheder samt nye har nemt ved at vælge Hjørring Kommune.
Nielsen Marine har specialiseret sig i at lave propeller, katalysatorer og ballastvandrensning og har primært det nordiske marked, men med absolut fokus på Danmark. Nielsen Marine servicerer blandt andet til de fleste indenrigsfærger i Danmark.
Prisværdigt initiativ er Michael Vendelbo Pedersens ihærdige tour de force under alle omstændigheder, idet han får besøgt så vidt forskellige virksomheder i hele Hjørring Kommune.
Foto: Michael Vendelbo Pedersen.
Link til relateret artikel
Michael Vendelbo er ansat som ny direktør hos Erhverv Hjørring