Nordjyllands Politi skriver torsdag, at der fredag mellem klokken 11 og 13 var indbrud på en landejendom på Ågårdsvej i Bindslev.
Indbrudstyven forsøgte at komme ind i hovedhuset ved at knuse det yderste lag glas i terrassedøren. Fra tilstødende bygninger er der stjålet en gasgruekedel, en gasflaske samt en motorsav.
Tyven har også forsøgt sig i landejendommens lade, idet en havetraktor var kørt frem og forgæves forsøgt startet, ligesom en minilæsser var forsøgt startet.
Har du set mistænkelig færden i området? Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.
Fakta
Gruekedler blev brugt ved brygning, slagtning og vask. Gruekedler fandtes før de elektriske vaskemaskiners tid også i særlige vaskerum eller vaskehuse, både indmurede og fritstående; i etageejendomme var de fælles for beboerne.