Sparekassen Danmark Fonden har doneret 50.000 kr. til Hjørring Futsal Klub (HFK).
Disse penge er øremærket til etablering af nye kontorfaciliteter samt møbler og udstyr hertil, hvilket ifølge klubben er tiltrængt for at kunne følge med det stigende antal opgaver, de står overfor.
Tovholderne er utrolig glade for donationen fra Sparekassen Danmark Fonden. Sparekassen Danmark – som også er klubbens gode og loyale hovedsponsor – er en bank, der endnu en gang tager et stort lokalt ansvar og er med til ikke blot at opretholde, men også udvikle et stærkt lokalt foreningsliv, som de gør på tværs sportsgrene og foreninger.
På billedet ses Peter Steen fra Hjørring Futsal Klub og Casper Nissen fra Sparekassen Danmark i forbindelse med overrækkelsen af checken ved seneste hjemmekamp.
Foto: HFK.