De mindre og mellemstore virksomheder indenfor byggeri og anlæg oplever i disse år større og større krav med hensyn til blandt andet de administrative opgaver, hvilket kræver en tilsvarende større organisation og volumen, end den er ifølge virksomheden i dag er hos HMU A/S i Hirtshals.
Derfor har ledelsen i virksomheden truffet den vemodige beslutning at igangsætte en afvikling af driften i HMU A/S Entreprenørforretning. Konkret betyder det, at selskabet indstiller driften pr. 30. juni 2024. I samme ombæring oplyser virksomheden, at de løbende aftaler med kunderne i henhold til en overleveringsplan vil blive færdiggjort af Vennelyst A/S som underentreprenør til HMU A/S.

Firmaet blev etableret i 1991 af Jan-Iver Christiansen og i 2005 indtrådte Claus Roden Jensen som partner samt daglig leder i HMU A/S. Fra starten var der tale om et egentligt anlægsfirma, men i de senere år har der også været tale om byggeri i hovedentreprise og totalentreprise.
Kendetegnende for virksomheden har altid været de mange dygtige og trofaste medarbejdere, hvoraf flere i de senere år ved blandt andet jubilæer har været omtalt på NordsøPosten. Mange af de lokale medarbejdere har desuden tilkendegivet, at de nu vil søge arbejde hos Vennelyst A/S.
Ledelsen sender samtidig en tak for et fantastisk samarbejde med de mange medarbejdere, loyale kunder og leverandører. Netavisen sender samtidig en vemodig hilsen retur og siger tusind tak for 10 års loyal annoncering på NordsøPosten.



Det er sørgerligt når den slags sker man skal virkelig tænke sig om når man går i stemmeboksen