Begejstringen for Stevns vil strikdesigner Lærke Bagger dele ud af til en strikke- og hækleworkshop på Vendsyssel Kunstmuseum lørdag 28. september kl. 13 til 15, hvor man sammen forvandler Stevns’ farvefyldte landskaber til farverigt strik.
Workshoppen tager udgangspunkt i Vendsyssel Kunstmuseums kommende store udstilling ‘Landskab i farver’, der for første gang præsenterer Niels Larsen Stevns’ lysende og farverige landskabsmalerier. Med strikkepinde, hæklenåle og forskellige Stevns-inspirerede kunstneriske benspænd inviterer Lærke Bagger dig til at udforske din egen kreativitet. Forvent at blive udfordret og få et nyt blik på strikkens og hæklingens muligheder igennem kunsten.
Lærke Bagger har en helt særlig forbindelse til Niels Larsen Stevns. De har nemlig begge boet i det ‘Grønne Funkishus’ på Ndr. Fasanvej på Frederiksberg. Stevns flyttede ind i 1936 med sine kone, Anna, og godt 80 år senere dannede huset også ramme om Lærke Baggers farverige hjem.
Kunne du tænke dig at være med, så book dine billet allerede nu på vkm.dk/kalender eller på Vendsyssel Kunstmuseum.
Praktisk information
Pris: 200,- / 150,- med KLUB VKM (inkl. entré).
Billetter købes via vkm.dk/kalender, på museet eller via tlf. 98924133
eller mail info@vkm.dk.
Pga. et begrænset antal pladser er tilmelding nødvendig.
Medbring fire sæt strikkepinde eller hæklenåle (gerne flere og i alle størrelser) og mindst 10 forskellige slags restgarn (og meget gerne flere).