Hjørring Kommune ønsker at udbyde forpagtningen af stadepladsen ved Vigen 4 i Lønstrup for perioden 1. juli 2024 – 31. december 2026.
På stadepladsen må der sælges delikatesse fødevarer, som for eksempel ost, fisk samt frugt og grønt.
– Vi forventer, at vores nye stadepladslejere er engagerede og servicemindet overfor kunder. Det vil sige, at der skal være en venlig imødekommenhed og god tone overfor kunderne, så alle får en god oplevelse. Medsend gerne en kort beskrivelse af hvordan I, som lejer, vil sikre en god service overfor kunderne.
Det vil være muligt at byde på ugedagene mandag, onsdag, fredag og lørdag. Hver byder er velkommen til at ansøge om flere ugedage.
Er der en eller flere ugedage, som ingen har budt ind på, kan disse dage efter forhandling fordeles med de bydende.
I højsæsonen er du forpligtiget til at stå på pladsen de ugedage, som du har vundet. Lejer beslutter selv, hvorvidt man ønsker at stå på pladsen på ”sine” ugedage udenfor højsæsonen.
Lejer skal selv stille vogn til rådighed og selv sørge for at indhente de nødvendige myndighedstilladelser.
Tilbud på leje af stadepladsen skal være Hjørring Kommune i hænde senest den 16. juni 2024 kl. 24.00, og skal sendes til hoek@hjoerring.dk
Du kan læse mere om forpagtningen af stadepladsen ved Vigen 4 i Lønstrup