Tag med på en kombineret køretur og vandretur og oplev de mange smukke, vilde orkidéer, som findes i vort område.
Deltagerne kører i privatbiler mellem de forskellige lokationer og vandrer ud i området og finder orkidéerne. Man starter ved Tornby Klit og Liver Å’s gamle løb, hvor området er kendt for sin fine bestand af gøgeurter, bl.a. Vendsyssel Gøgeurt.
![NATUREN NU: Orkidéer ved Tornby Klit og Liver Å 2 Orkide Goegeurt 800x600 rotated](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2024/06/Orkide_Goegeurt_800x600-rotated.jpg)
Turlederen tager deltagerne med til de ”gode” orkidé-områder, så man kommer til at se flere forskellige orkidé-arter.
Husk at medbringe gummistøvler, da områderne i år kan være meget fugtige.
Tag også gerne lidt mad og drikke med.
- Turleder: Gerth Nielsen
- Turen gennemføres søndag den 30. juni 2024 kl. 10-13.
- Mødested: Man mødes på P-pladsen for enden af Rævskærvej ved klitterne – Rævskærvej, 9850 Hirtshals
Alle er velkommen!