Man forstår altså godt købmand Kasper Knudsens store smil, når han som ovenfor besigtiger byggeriet af den nye Rema 1000 ved Svinget ud mod Jyllandsgade i Hirtshals.
I de seneste dage har byggeriet virkelig taget fart med rejsning af betonelementerne, der skal danne skallen til den store bygning med masser af tilhørende parkeringspladser.
Mellem parkeringsarealet ved butikken og fortovsarealet skal der jævnfør ansøgningen til ny lokalplan etableres et areal med plantekasser eller beplantning og eventuelt siddemuligheder for at adskille parkeringspladsen fra fortovsarealet.
Arealet skal udformes i samme materialer og med et udseende, der går igen i projekter etableret i forbindelse med områdefornyelsen, hvilket angiveligt sikre en sammenhæng til andre byrum i Hirtshals.
Bygningen skal igen ifølge planen opføres i røde teglsten med tilbagetrækninger i facaden, der skal fungere som en arkitektonisk reference til andet centralt byggeri som Det Gamle Rådhus.
På billedet ses Kasper Knudsen stående midt i det kommende vindfang, idet han har indgangen til sin venstre side, som kommer til at vende ud mod lige præcis Jyllandsgade.
Det skal utvivlsomt nok blive rigtig flot og kommer til at trække mere handel i retning af Jyllandsgade, hvor der i forvejen sker meget senest med