Vajhøj holdt båltale i Horne

Hvor har jeg glædet mig til i dag. Jeg har ikke taget min mor og far med, men jeg har Johannes med, og han har sin mor og far med – det er nemlig mig, der er hans far. Det påstår hans mor i hvert fald.

I dag fejrer vi det, der hedder Sankt Hans. Dagen er opkaldt efter en der hed Johannes, fordi det er hans fødselsdag – og det bedste ved dagen i dag er, at der nu kun er 6 måneder til, at hans fætter Jesus har fødselsdag. Om et halvt år er det nemlig juleaften. Den glæder jeg mig til hvert år, og når vi kommer til Sankt Hans, så har vi glædet os og ventet halvdelen af tiden på det sker igen.

Når der er Sankt Hans så tænder en af de voksne et stort bål. Enten nede på stranden, eller som her ude i haven. Bål er mega hyggelige! Hvis man fryser lidt, så kan man få varmen, og hvis man er heldig, så kan man også varme skumfiduser og snobrød ved sådan et bål.

Men der er også noget, der er lidt uhyggeligt ved sådan et bål. For hvert år til Sankt Hans så putter man enten en trold eller en heks op på bålet og brænder den. Det er lidt uhyggeligt.

Men det er altså bare noget vi leger, så der er ingen der bliver brændt rigtigt på bålet.

I gamle dage var det rigtige hekse og trolde, som de voksne puttede på bålet – for de var nemlig bange for dem. I dag findes der ikke hverken trolde eller hekse. Men engang imellem, så kan vi godt opføre os lidt som om, at der bor en trold eller heks inde i os selv.

Det er dem der får os til at drille andre, og det er dem der får os til at opføre dårligt, så vi får skæld ud af vores mor og far… Og engang imellem også vores lærer ovre i skolen.

Men ved I hvad? Mor og far, de har også engang imellem en heks eller trold inde i dem selv. Og den får også dem til at gøre dumme ting.

De gør det heller ikke med altid vilje, så når det sker, så prøver de på at sige ”Hov hov, kan du så lade være med, at få mig til at gøre dumme ting!”

Det er bare engang imellem svært. Men jo mere vi øver os, jo bedre bliver vi til at lade være med at gøre dumme ting.

Jeres mor og far øver sig også. Hver lørdag formiddag sidder der måske også en del af dem og lytter til radioen, hvor der sidder andre voksne mennesker og snakker om de trolde og hekse, som engang imellem godt kan få os til at gøre dumme ting.

Inde i radioen kalder de dem ikke for hekse og trolde, der kalder de dem tit bare for ”Preben” – og når mor og far hver lørdag lytter til en pige der hedder Sara snakke med nogle andre voksne, der kalder sig Monopolet, så er det faktisk trolde og hekse, de snakker om – også når de snakker om ”Preben”.

For sådan nogle trolde og hekse, dem kan man nemt blive bange for. Men det skal I ikke være. For de findes ikke rigtigt. De kan bare engang imellem godt få os til at sige og gøre dumme ting.

Men hvis det sker, så findes der et magisk ord, som kan få dem alle sammen til at forsvinde. Man behøver nemlig ikke tænde et bål. Man kan bare sige det magiske ord; ”Undskyld”. Så forsvinder de.

Hvis man er kommet til at drille en af de andre i skolen, og han eller hun er blevet kede af det – så bliver man gode venner igen, hvis man siger undskyld.

Hvis man er kommet til at tage noget, som tilhører en anden. Så skal man bare levere det tilbage og sige undskyld.

Det prøver mor og far også på at huske på at gøre. Engang imellem så glemmer de det, men hvis far har fået mor til at være ked af det, så skal I bare minde far om, at det bliver godt igen, hvis han siger undskyld – det gælder også, hvis det er mor, der har gjort far ked af det. Så skal hun bare sige undskyld.

Eller hvis mor og far engang imellem kommer til at gøre andre kede af det inde på Facebook eller på Aula. Hvis man siger undskyld, så jager man troldene og heksene væk.

Så I behøver ikke være bange for hekse og trolde. Så længe I husker på det magiske ord; ”undskyld”, så kan I altid få dem til at forsvinde.

Nu skal vi over og varme os ved bålet. Og når vi synger midsommervisen, så slutter vi af med at synge ordene:

”Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans. Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde!”

Når vi siger undskyld, så bliver vores hjerter nemlig varme – og alt det kolde forsvinder.

Tusind tak fordi jeg måtte komme og holde båltale for jer alle sammen.

Tusind tak for ordet.