Kunstudstillingen ”Forkrøbninger og grænseløse rum – Barokken genbesøgt” på Børglum Kloster åbner for publikum lørdag og fredag eftermiddag for et indbudt publikum.
I denne udstilling, vil designere og arkitekter fra Det Kongelige Akademi fortolke barokken i en moderne kontekst. Udstilling har først været vist på kunstindustrimuseet i København.
Udstillingen fremhæver Lauritz de Thurahs arkitektur og undersøger barokkens rumlige og stoflige effekter gennem nutidige designeksperimenter.
![Udstilling på Børglum Kloster fortolker barokken i nutid 2 Lauritz De](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2024/07/Lauritz-De-Thurah_379x490.jpg)
Kurateret af Peter Thule Kristensen og tilrettelagt af Rasmus Koch med inspiration fra bogen “Lauritz de Thurah – Barokkens arkitektur og verdensbillede”.
Her blænder designere og arkitekter med tilknytning til Det Kongelige Akademi op for historien i en nutidig optik. Under barokken udviklede en række kunstnere et særligt formsprog, herunder arkitekten bag ombygningen af Børglum Kloster i 1750’erne, Lauritz de Thurah (1706-1759). Det hang sammen med et nyt erkendelsesrum, der blandt andet opstod i kølvandet på reformationen og efter opdagelsen af, at jorden ikke var centrum i universet.
Arkitekt Peter Thule Kristensen, som har skrevet bogen “Lauritz de Thurah – Barokkens arkitektur og verdensbillede” åbner udstillingen.
Mere til udstillingen:
Med udgangspunkt i fotografen Anders Sune Bergs billeder af arkitekten bag Børglum Klosters transformation, Lauritz de Thurahs arkitektur, tager glaskunstner Maria Sparre-Petersen, keramiker Flemming Tvede Hansen og arkitekterne Suzi Pain, Natalie Körner, Jacob Bang og Anne Romme afsæt i en forsvunden formverden.
Gennem designeksperimenter undersøger udstillerne, hvordan barokkens glemte skat af rumlige og stoflige virkninger kan inspirere en nutidig designpraksis.
Udstillingen er arrangeret af Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Design, tilrettelagt af grafisk formgiver Rasmus Koch og kurateret af arkitekt Peter Thule Kristensen.
Begge står de bag bogen “Lauritz de Thurah – Barokkens arkitektur og verdensbillede“ fra 2023.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
kilde: Børglum Kloster
Børglum Kloster præsenterer også den meget besøgte udstilling “Close Up” med værker af Thomas Scrivens Eje og Katherine Scrivens Eje. Parret udstiller malerier og andre værker fra atelieret, og deres hjem på Sydals, til det smukke Børglum Kloster i nord.
Mød Thomas og Katherine Scrivens Eje palmesøndag på Børglum Kloster
Du kan på Børglum Kloster også besøge Café Vognporten, hvor Lisbet Hansen byder på dejlig mad, kaffe og kage og meget mere.