Af Erik Høgh-Sørensen
UFP-Lokallisten i Hjørring Kommune
Flere øjenvidner beretter, at drengen gik en halv meter inde i rabatten i et vejsving nær Tolne Camping, da han blev kørt ned bagfra af en bilist, som på den smalle vejstrækning blev overrasket af en modkørende traktor.
Den 13-årige dreng slap heldigvis uden varige skader. Han husker ikke selv påkørslen, men var ifølge øjenvidnerne momentant i livsfare, fordi han blev slynget højt op i luften og tæt forbi et vejtræ.
Lokalsamfundet har siden 2007 advaret om den farlige strækning, og nogle borgere mener, at politikere i en tidligere byrådsperiode lovede en cykelsti mellem Tolne og Mosbjerg. Det er en skolevej, men der er hverken cykelsti, advarselsskilte eller dobbelt optrukne streger.
Ulykken er således en alvorlig påmindelse til hele byrådet.
Sidste år foreslog UFP-Lokallisten at afsætte 25 mio. kr. til nye cykelstier over fire år, men forligspartierne V, K, R, S, SF og Enhedslisten følte kun, at der var råd til 11 mio. kr.
I 2024 er forligspartiernes budget på 2 mio. kr. afsat til et enkelt projekt på Harald Fischers Vej i Løkken.
UFP-Lokallisten foreslog i et ændringsforslag på byrådsmødet 20. marts også en ny cykelsti på Lønstrupvej nær Vennebjerg. Det blev nedstemt med stemmerne 27-2.
Påkørslen ved Tolne er en advarsel om, at byrådet bør gøre mere for cyklisters og fodgængeres sikkerhed på de farligste veje, over hele kommunen.
Og igen til efteråret vil både UFP-Lokallisten og Dansk Folkeparti foreslå at øge budgettet.
Ikke alle ønsker kan opfyldes, men byrådet kan sagtens omprioritere og gøre det bedre.
Der mangler Cykelsti langs Skagensvej Tversted – mod Ålbæk !
Cykelstier
2 vejs steder m mindre cykeltrafik / barnevogn/rulleskøjter
Gå
Nu skal man huske,som fodgænger at gå imod kørsels retningen når man går i vejkanten ..
Det modsatte er som ovenfor beskrevet livsfarligt ..
Hvad når der er ingen rabat i den modsatte side, kun autoværn?
Hej Birger,
Lige på dette pågældende ulykkessted er det helt klart endnu farligere at gå i “den rigtige side” med ansigtet mod kørselsretningen.
Som det ses af billedet, skal man i så fald nærmest nærmest kravle på skråningen.
Derfor har lokalsamfundet ret i, at der på stedet bør investeres i en cykelsti eller andre forbedringer af sikkerheden.
Jeg gruer ved tanken om, hvis den 13-årige var blevet ramt, mens han gik ved siden af autoværnet. Ulykken skele lige efter, at han havde passeret autoværnet.
Mvh – Erik Høgh-Sørensen
Uanset om man går i den ene eller den anden side, så skal det være sikkert at færdes i trafikken for de bløde trafikanter på de steder hvor de må forefindes.
På netop denne strækning er vejen smal og med dårlig oversigt. Derudover er der heller ikke markeret med fuldoptrukne linjer igennem de uoverskuelige sving ved Campingpladsen.
Som artiklen skriver, så er det en vej unge mennesker i mange år har brugt til og fra skole og til sport på Tolne/Mosbjerg IF.
Med den type af trafik der er på den strækning samt at stræk ingen også indbyder til at mange kører lidt hurtigere end det tilladte, så er det helt uhørt at man i så mange år har ladet stå til.
Nu har det været tæt på at koste et ungt menneske livet. Det kan da vel ikke passe der skal lig på bordet før man tager action.