Norske Børsen havde den 3. juni en stor, fed overskrift ”Norge svigter Danmark” og konstaterer, at fire ud af ti nordmænd mangler på listerne over tidligt bookede sommerhuse i Danmark.
Det er man allerede godt klar over i det nordjyske sommerland, som i flere år har manglet norske gæster. En af årsagerne er naturligvis den svage norske kurs, som ifølge norske Børsen betyder, at 85 kroner for en stor fadøl i Danmark for en nordmand bliver til 125 norske kroner.
Ved udgangen af marts havde, stadig ifølge norske Børsen, nordmænd booket 5.800 ferieuger i danske sommerhuse mod 9.300 ferieuger på samme tidspunkt for et år side.
Lidt opløftende er det dog, at en analyse, ifølge norske børsen, viser, at nordmændene planlægger i år at bruge 10.000 – norske – kroner mere på ferie i forhold til året før.


