Nedtællingen og opvarmningen er begyndt til den store internationale ungdoms-fodboldturnering i Hjørring i uge 30 – Dana Cup.
De første store telt og meget andet er rejst og på plads, og der arbejdes intenst med de sidste forberedelser, inden de mange gæster snart ankommer.

I år deltager flere end 1000 hold med pårørende og dermed løseligt anslået cirka 25.000 besøgende. De mange gæster kræver mange frivillige hænder, og der er stadig plads til flere…
Åbningsceremonien på Nord Energi Arena holdes mandag den 22. juli, hvor borgmester Søren Smalbro, efter optoget gennem byen er nået frem, foretager den officielle åbning klokken 21.



