Henover weekenden har der været debat om tomme butikslokaler i Hjørring. Polemikken skræmmer imidlertid slet ikke Marianne Grostøl Nielsen og Susanne Tønder, som har lejet den nyrenoverede butik på Stokbrogade 2 i Hjørring. Sammen vil de nemlig til september åbne en kombineret garnbutik og strikkecafé kaldet Garnhulen.
– Det skal være stedet for nørklere og garnentusiaster af enhver art. Hos os kan man købe kvalitetsgarn i alle prisklasser og tilbehør til strik og hækling. Man kan også købe en kop kaffe eller te eller et glas vin. Og så kan man ikke mindst sætte sig med sit strikketøj eller hækleprojekt, falde til ro og komme i flow i et fællesskab med andre, fortæller Marianne Grostøl Nielsen.
Makkerparrets intention er også at arrangere jævnlige events, herunder cirka hver 14. dag en hyggeaften med strik. Og endvidere 8 til 10 større events årligt. Garnhulen åbner den 20. september og har desuden til åbningsdagene nogle hyggelige overraskelser i ærmet.
– Vi håber, at der nu kommer rigtig meget gang i Strømgade, her hvor den er blevet SÅ flot og hyggeligt. Vi håber også på en masse naboer, som vi kan samarbejde med. Desuden vil vi gerne anbefale Nordjyske Bank til iværksættere, der oplever problemer med deres bankforbindelse. Det er en afgørende faktor, at der er velvilje og hjælp at hente fra bankens side. Vi kan kun give vores varmeste anbefaling, tilføjer Marianne Grostøl Nielsen.
Afslutningsvis vil hun også gerne fremhæve den velvilje og store hjælp, som de har modtaget fra udlejeren hos Wenbo.
Følg Garnhulen her på Facebook.
Besynderligt navn ……..
Stor butik og så kalder man det for en hule 😂
Jeg tænker at ‘hulen’ er et sted hvor der er hyggeligt og ro til at gøre det der skal foregå der. Håber at jeres ide er lige det der mangler i Hjørring og omegn.ønsker jer det bedste for jeres kommende butik.