Lørdagens Løkken Koncert blev trods vejrgudernes våde deltagelse atter en stor succes, som naturligvis gentages om et år.
Arrangørerne bag Løkken Koncert, Idrætsforeningen G.V.L har udsendt denne tak til alle, der på en eller anden måde gjorde koncerten til en stor fest:
TAK for en “vandvittig” enestående og rørende lørdag på Løkken Stadion, hvor totalt næsten 8.000 gæster, bands, crews og frivillige deltog.
TAK for jeres fremmøde, fantastiske udholdenhed og det gode humør hele dagen.
TAK til alle på scenen, både de kendte og mindre kendte bagved.
TAK til knap 500 frivillige, som i dagene op til, under og efter Koncerten har knoklet og svedt, samarbejdet og udviklet med smil og energi for at LøkkenKoncerten 2024 blev en ganske særlig koncertoplevelse.
Mange, mange tusinde TAK


