Fredag den 19. juli. En dejlig sommerdag med 21 grader og en let vestenvind.
Normalt ville Tversted Strand summe af liv og glade badegæster i uge 29, men denne dag var der forbavsende få mennesker på stranden.
Om det skyldes den lette brise og måske det manglende livreddertårn, vides ikke.
Der er dog ingen grund til at blive væk, for stranden er for tiden ganske bred, og biler kan fint køre på den lange, flotte strand.