For at deltage i konkurrencen Sommerbogen, som er sommerens læsekonkurrence for børn i alderen 6 til 15 år, skal man læse eller lytte til mindst tre bøger i sin sommerferie, udfylde anmeldelseskort og løse 10 sjove læseudfordringer.
Alle deltagere i Sommerbogen får en boggave fra Hjørring Bibliotek og er med i den nationale lodtrækning om at ”tømme” en boghandel på 5 minutter. Men ikke nok med det – der er også lokale vinderchancer. Et heldigt barn ud af alle læsere af Sommerbog på Hjørring Bibliotekerne vinder nemlig en biograftur for hele sin klasse i MovieHouse.
Pernille Jespersen Pernille anbefaler selv bøger om heltegruppen A.S.P.E. Det er en gruppe forældreløse børn, der er samlet af Troldkvinden Erina. Hun oplærer de fire børn til at blive en stærk eventyrgruppe, der kan udføre både farlige og spændendende opgaver for hende. Hvert barn har en styrke som gruppen har brug for.
A.S.P.E. gruppen kan man følge i tre forskellige serier; en letlæsningsserie, en almindelig serie og en serie med ”lav-dit-eget-eventyr”.
Alle historier kan læses uafhængigt af hinanden.
Læs mere og deltag her hos Sommerbogen.
Kilde: Hjørring Bibliotekerne.