Det er lørdag den 20. juli 2024, og vi står lige foran uge 30 – en uge, der har stor betydning for Hjørring og omegn.
Byen bliver fyldt med liv og glæde, da mange gæster strømmer til for at deltage i og opleve Dana Cup, en af verdens største ungdomsfodboldturneringer, hvor over 1000 hold fra hele verden er repræsenteret. Det er en imponerende begivenhed, som virkelig sætter Hjørring på verdenskortet.
Samtidig med Dana Cup, blomstrer kulturlivet i Hirtshals med arrangementet Musik under Trappen. Denne fantastiske begivenhed starter i dag og lover en uge fyldt med musikalske oplevelser. Det er et samlingspunkt for både lokale og besøgende, der ønsker at nyde god musik i hyggelige omgivelser.
Med så mange gæster i byen er der også behov for mange frivillige hænder. Jeg er en af de mange frivillige, og i dag har jeg sagt ja til en vagt som badevagt på Fyrklit. Det er en opgave, jeg har påtaget mig mange gange før, og som jeg finder både spændende og givende. Ikke kun fordi jeg bidrager til fællesskabet, men også fordi det giver mig mulighed for at observere de mange forskellige mennesker, der besøger stedet.
Frivillig badevagt på Fyrklit
Dagen starter med en mor og hendes to drenge. Den mindste er i starten ikke glad for vandet, men han bliver hurtigt vild med det. Der bliver plasket. Der bliver svømmet og spillet med bold. To vandglade drenge, som kun kunnen lokkes op af vandet med løftet om nuggets og pommes frites til aftensmad.
Senere kommer en far med sin lille søn på 2-3 år. Far prøver flere gange at sige, kom vi skal over at svømme lidt, men drengen havde mange mange mange gange andre planer. De skulle nemlig rutsje. Og det var rigtig mange gange. Faderen og jeg får flere gange øjenkontakt og smiler bare til hinanden. Far fortæller, at nu har de kørt rutsjebane så længe, at de må springe godnathistorien over i dag. Jeg kvitterer blot med at, nu har de også nået ekspert-level på rutsjebane for i dag.
En meget nærværende onkel leger med sine to nevøer. Hvor var det tydeligt at der er så gode bånd mellem dem. Onklen ville ikke bare dem, de ville bestemt også ham. Fantastisk at se.
Udenfor svømmehallen nyder mange mennesker den smukke natur omkring Fyrklit. Nogle vandrer, andre løber, og flere tager billeder af den fantastiske udsigt med solskin og hav så langt øjet rækker, for slet ikke at glemme den helt igennem fantastiske solnedgang. Disse naturskønne omgivelser tiltrækker mange der ønsker at fange et minde fra denne dejlige sommerdag.
Et øjeblik af omtanke
Klokken nærmede sig lukketid. En dreng, og hvad jeg vil formode, var drengens søster, skyndte sig ind. De skulle nå at bade. Desværre slog drengen sin fod efter en rutsjebane-tur. Han blev virkelig ked af det. Jeg forsøgte at tale med ham. Jeg fik ham med op igen. Men han var oprigtig ked af det.
Der kom en dame ind. Jeg tænker det var hans mor. De prøvede at give det en chance mere, med at bade, men han kunne ikke. Han havde det ikke så godt.
Det er synd, når noget så glædeligt ender med at blive en øv afslutning. Nogle vil sige, sådan er livet. Andre anerkender, at det bare er rigtig træls. Jeg fik lyst til at sige til drengen, at i morgen kommer en ny dag og så må han styre rutsjebanen med hård hånd i morgen. Den skal nemlig ikke gøre ham fortræd.
Jeg nåede ikke at tale med ham igen, men jeg sender ham nogle tanker med på vejen og håber at morgendagen får en endnu bedre afslutning.
Spabadet: En oase af bobler og frihed
Og ja, spabadet. Hvordan kunne jeg glemme det? Spabadet, hvor forældres tålmodighed virkelig bliver sat på prøve. Når den røde lampe lyser, står en flok håbefulde forældre på spring som løver i det høje græs, klar til at kaste sig over boblerne så snart det grønne lys tillader det. Det er som en scene fra en naturdokumentar, hvor de voksne, med spærrende øjne, spejder efter det grønne lys som var det en sjælden sommerfugl.
Når lampen endelig skifter farve, styrter de frem for at erobre et sæde i boblehavet. Og her opstår det store spørgsmål: Er det boblerne, eller er det de få minutter uden børn, der er mest tiltrækkende? Historien melder ikke noget om det, men et kvalificeret gæt vil nok være en solid kombination af begge dele. Måske er det boblerne, der masserer stressen væk, eller måske er det blot de sjældne øjeblikke af stilhed og fred. Måske begge dele, men vi ved alle, at de små bobler af frihed også er en form for magi.
Afslutningsvis
Jeg synes, det er fantastisk at kigge på mennesker og se deres forskelligheder. At se dem i sådanne glædes øjeblikke, hvor de er sammen og laver sjove ting sammen, er enormt givende. At se folk der hjælper hinanden. At se folk der leger, smiler, griner og bare har det rigtig godt. Det synes jeg er fedt at være vidne til.
Ud over at være skribent på NordsøPosten har Jesper Kjærgaard Rasmussen også bloggen Drømmefanger.