Årets andet Torvemarked er startet med rigtig mange mennesker i kø til kaffe og rundstykker samt solstrejf i Bindslev.
– I denne uge er det BHE, der er sponsor for rundstykker og kaffe, hvor det var Brugsen i sidste uge, fortæller Jacob Holm fra bestyrelsen i Borger Handel og Erhverv (BHE).
Denne indtil videre solbeskinnede lørdag er det musikerne i den akustiske duo Wings, der spiller op i Bindslev. De mange boder er stillet op omkring torvet og ned ad Nørrebro.
Der er også mulighed for at se mange knallerter og traktorer. Bliver man sulten i løbet af formiddagen, er der mulighed for at købe en grillpølse.
Foto: Ulla Sølvsten.