I 2014 flyttede en driftig mand til området. Manden var vant til at sejle havkajak. Men der var ingen havkajakklub.
Inden midsommer 2014 var første hold fra BTI Havkajak imidlertid på vandet. Poul Vilstrup havde sammen med BTI oprettet en klub og afholdt adskillige begynderkurser, så der også kunne komme medlemmer i klubben.
Klubben har været i gang lige siden. To faste klubture om sommeren og en om vinteren, samt fester og årlig sommertur til blandt andet Norge. Og afholdelse af kurser for begyndere.
Der er ganske få medlemmer under 50 og flere over 60, og der er en gemytlig tone i klubben. Hvilket ikke er det samme som kedelig eller forsigtig. Der er ture på fladt vand og ture i hård vind, som for eksempel den såkaldte medvindstur, som kan gøres fra Kjul til Tversted på langt kortere tid, end man skulle tro. Der er bølgesurf og der er kan man stå op i kajakken og padle på fladt vand.

Klubben fejrer 10 års jubilæum den 11. august fra kl. 12 til 15 med åbent hus for alle BTI medlemmer og alle andre interesserede.
Kom og mød dem på Tversted Strand. Få en snak og en grillpølse eller et stykke kage. Og prøv en tur i kajak.
Man kan tilmelde sig i begivenhedsopslaget her.


