Servicevirksomhederne på de danske havne mangler desværre arbejdskraft. Ligesom det er bydende nødvendigt også at sikre en tilgang af unge mennesker til det dansk fiskerierhverv.
Nordsøen Fri Fagskole påbegynder snart deres tredje skoleår i Hirtshals. Både linjerne Håndværk og Gastro er ifølge næstformand Karsten Mølgaard fra bestyrelsen helt ideelle at starte på, hvis et ungt menneske hellere vil bruge sine hænder end at begraves i bøger og studier i de kommende år.
– Det har vist sig sværere end forventet, at finde elever til Nordsøen Fri Fagskole. Til gengæld er opbakningen fra Sparekassen Danmark, virksomheder og fiskefartøjer utrolig stor. Derfor har vi nu mulighed for at tilbyde legater. Det vil sige, at hvis ikke de unge mennesker eller deres forældre er i stand til at betale for opholdet, så finder vi en sponsor, fortæller Karsten Mølgaard på LinkedIN.
Der er desuden helt enkle og overkommelige betingelser for at starte på Nordsøen Fri Fagskole. Man skal bare være fyldt 16 år og/eller have afsluttet en 9. klasse i grundskolen.
Læs mere her om, hvad der kendetegner en fri fagskole.