Man kan blive helt forpustet, når man skal forsøge at danne sig et overblik over de mange projekter, der involverer arbejde for Entreprenør P. Johansen.
Det er dog med lidt besvær lykkedes os at følge dækaftrykkene fra entreprenørmaskinerne rundt til blandt andet arbejdet med sandpude i Hjørring, ny belægning ved boligforening i Frederikshavn, nedbrydning af hus i Skærum, udgravning til sugeanlæg i Vrå og jordarbejde til ny stald i Tylstrup. For slet ikke at nævne rundkørsel for Hjørring Kommune og cykelsti i Løkken.
Virksomhedens arbejdsområde omfatter da også bogstavelig talt alt i entreprenørarbejde, etablering og oprensning af søer også med lang arm, mobil knusning, sortering, nedbrydning, håndtering af forurenet jord, kystsikring, anlæg af ridebaner, sandpuder, regnvandsbassin, anlægsarbejde, indkørsler og haver, arbejde med minigraver, kloakering og meget, meget andet.
Som om det nævnte ikke var nok, sælger virksomheden ydermere en bred vifte af materialer til en række formål som eksempelvis flisesand, stabilgrus, skærver, muldjord og flis.
Der er ikke noget at sige til, at den travle entreprenørvirksomhed af ovennævnte grunde lige nu søger erfaren gravemaskinefører, maskinfører og en såkaldt håndmand samt chauffør til minigraver.
Alligevel har virksomheden fortsat åbent for nye arbejdsopgaver.
Følg virksomheden på Facebook.
Excellent blog here Also your website loads up very fast What web host are you using Can I get your affiliate link to your host I wish my web site loaded up as quickly as yours lol