Sæsonen blev åbnet med en Gratis Prøvetime, hvor interesserede fik mulighed for at danse med foreningens erfarne medlemmer og opleve den fantastiske atmosfære.
Formand Heidi Nøhr deler sin begejstring over den flotte opstart: Det overgik alle vores forventninger, da hele 19 nye dansere deltog i den første Gratis Prøvetime. Allerede den 28. august inviterer vi til endnu en Gratis Prøvetime, hvor vi glæder os til at byde endnu flere velkommen, som er nysgerrige på, hvad Swing og Rock’n’Roll er for noget.
Kom og Dans Hjørring har de seneste år oplevet en positiv medlemsvækst, og det vækker stor glæde i foreningen, at se nye ansigter fortsætte med at strømme til. Medlemsfremgangen har endda ført til, at foreningen har måttet finde større lokaler. Derfor var denne aften ikke blot en danseoplevelse for de nye medlemmer, men også en festlig indvielse af de nye danselokaler!
De nye lokaler er placeret på UCN i Hjørring, og Heidi anbefaler, at man parkerer på Langagervej og tager bagindgangen til UCN. Skulle du have svært ved at finde vej eller måtte der opstå nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Kom og Dans Hjørring.