Siden åbningen har det været en succes, og opbakningen til det nye koncept har været massiv. Derfor har indehaverne af BadBoy Butchers BBQ, Rasmus Hald og Mikkel Dahlberg Toft Lunde, besluttet, at kunderne ikke skal snydes for en af deres signaturretter.
Den nye burger består af:
– Langtidsgrillet porchetta med sprøde svær, krydret med laurbær og fennikelsalt
– Råsyltede rød spidskål
– Hjemmelavede syltede dildpickles
– Kimchi mayo
Prisen er uændret, hvorfor du kan købe burgeren til 90 kroner eller som menu med pommes, valgfri dip og valgfri sodavand, til 140 kroner.
Den nye burger erstatter pulled pork-burgeren, som derfor ryger af menukortet. Dog kan kunderne stadig trøste sig med, at de fortsat kan købe pulled pork i butikken, hvor 500 gram koster 80 kroner.
Som en ekstra servicemeddelelse fortæller Mikkel, at butikken har lukket lørdag den 17. august på grund af et stort arrangement ud af huset. Butikken åbner igen søndag klokken 16.30 – 20.00, og tager gerne imod forudbestillinger.