Af Henrik Taagaard
Løkken
Kommende kandidat til KV25
Socialdemokratiet
Hjørring Kommune
En flot søndag i august afleverede vi vores ældste datter på efterskole i Himmerland. Imens eleverne hilste på hinanden første gang, kunne forældrene vente i kantinen, hvor bordene var blevet påført navneoversigt, så de også nervøse og måske lidt forvirrede unge mennesker, vidste hvor de skulle sidde under måltiderne.
Der var serveret hjemmelavet chokoladekage og hjemmelavet æble juice til os forældre, og vi kom hurtigt i snak med andre forældre omkring bordet. Til intromødet blev vi præsenteret for alle lærerne og de “praktiske” ansatte på skolen, heriblandt køkkenpersonalet. I de efterfølgende dage, kunne vi på de sociale medier følge de unge, hvordan de knyttede bånd igennem lege, udflugter og ikke mindst under de indbydende sunde måltider, som selvfølgelig deles sammen, ansigt til ansigt.
Hjemvendt samme søndag, begyndte en ny sæson med madpakker. Min hustru og jeg snakkede nu igen om hvad vi skulle give børnene med af mad. Hvad er det nu, de foretrækker lige for tiden? Erfaringsmæssigt kan det nemlig godt ændre sig lige før frokostpausen flere gange om året, hvorfor madpakkerne jævnligt er halvspist eller helt urørt. Maden, der kommer retur, er for det meste ikke til andet end at smide væk.
Folkeskolen er for mig helt særlig og vi er som familie, stolte af at være en del af den. Folkeskolen gør det så godt den kan med dens rammer og vilkår og folkeskolen er, for at bruge et moderne udtryk, en af de største “influencere” i børnenes liv.
Flere og flere børn og unge er ikke glade for deres liv og selvom dette indlæg handler om skolerne, så er det ikke fordi jeg ser skolerne som årsagen til børnenes mistrivsel, men nærmere løsningen. Der er helt sikkert mange årsager til børn og unges mistrivsel. En af de primære jeg ser, er presset fra et samfund, hvor alting går alt for stærkt og hvor vi i hverdagen godt kan glemme at bremse op, se hinanden, være sammen og fejre fællesskabet.
Der er desværre også mange familier i vores samfund, som kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk og som ikke har overskud til overhovedet at overveje, hvad deres børn skal have med i en madpakke. Jeg husker en skoledreng, fra min korte karriere som pædagogmedhjælper i 00’erne, som viste mig hans madpakke til morgen-SFO.
I madpakken lå der blot et enkelt “gnaveben”. Der var godt nok kød på, men det var det eneste gode at sige om den madpakke. Glemmer aldrig de øjne han sendte mig.
Social uretfærdighed er en af de ting i vores samfund, som rammer mig hårdt og det skal bekæmpes.
Der er lige nu fokus på skolemad på den landspolitiske scene.
Medlem af folketinget og socialdemokratiet, Rasmus Prehn er fortaler for indførsel af skolemad, da han kan se de mange sociale, samfundsmæssige og sundhedsmæssige fordele det har og han får opbakning fra både Kost- og Ernæringsforbundet og Økologisk Landsforening. De radikale og moderaterne ønsker også der bliver kigget på skolemad.
Skolemaden skal selvfølgelig indeholde sunde og lokale råvarer fra et køkken i lokalområdet. Derved sikrer vi også flere lokale arbejdspladser og praktikpladser. Derudover skal eleverne inddrages i processen og de praktiske opgaver omkring måltiderne.
Skolemaden skal nydes sammen i grupper, som kan ændres løbende, så man igennem folkeskolen spiser mange måltider med hinanden på tværs af “klikker” og klasser. Før måltiderne kan der være en fællessang, og efter måltidet hjælpes man af med at rydde af og vaske op. Næsten som de gør på efterskolerne.
Skolemad er i mange af de lande, som vi ofte spejler os med, helt normalt og det er det også på vores helt egen Læsø. På Læsø Skole får eleverne nemlig gratis skolemad. Den helt officielle evaluering af deres periode med gratis skolemad er ikke færdig, men skolens ledelse udtaler alligevel til Tv2Nord, at de kan se hvordan trivslen på skolen er øget, uligheden imellem børnene er mindsket, færre konflikter sidst på dagen og derudover har de sikret, at alle børn får mindst et sundt måltid mad om dagen, som er gratis, så alle er med.
Samtidig har de formindsket madspild. Udover at eleverne spiser sammen ansigt til ansigt, så spiser lærerne og pædagogerne også sammen med eleverne, hvilket de ser som en stor gevinst for fællesskabet og sammenholdet på skolen. Kilde: folkeskolen.dk
Jeg håber at gode kræfter i Hjørring Kommune, vil være med til at arbejde henimod at få skolemad på dagsordenen. Som Rasmus Prehn udtaler, kræver skolemad enten statslig medfinansiering eller brugerbetaling hos de forældre, der kan betale. Kommunerne har ikke umiddelbart råd, som økonomien ser ud nu, men som en læser af folkeskolen.dk kommenterede på en artikel omkring emnet, så kan skolemad potentielt være den ene disposition, som kan højne folkeskolen allermest i fremtiden.
Glædeligt at læse dit gode indlæg Henrik. – Håber det vil lykkedes at du bliver medlem af byrådet som skal vælges i nov. 2025. – pøj, pøj Henrik. – Det er indspark som ovenstående vi gerne vi læse, også imellem kommune valgene.