En noget anderledes generalforsamling hos Venstre i Tårs, kan man vist roligt kalde det, da den nemlig blev afviklet virtuelt af formand Lone Olsen.
Fremmødet sås måske også afspejlet i dette forhold. Formand Lone Olsen bød under alle omstændigheder velkommen, mens Claus Muhlig blev valgt til at styre tropperne bag skærmene ude i hjemme i og omkring Tårs.
Formandens beretning og regnskab blev fremlagt uden de store kommentarer. Ligesom valget til bestyrelsen forløb stille og roligt. På valg var Anette H. Jensen, Peter Flyger og Claus Muhlig. Alle var villige til genvalg. Dermed består bestyrelsen fortsat af de tre førnævnte samt Pia Thestrup, Lone Olsen og Else Strauss Harpsø.
Efter generalforsamlingen blev der afholdt opstillingsmøde. Trods ihærdigt forsøg på og flere opfordringer lykkedes det ikke at finde yderligere opstillingsparate folk fra det Lokale Venstre til det kommende kommunalvalg i november ved KV21.
– Heldigvis genopstiller Lone Olsen, og vi håber alle meget på, at Tårs igen vil blive repræsenteret i det kommende byråd, fastslår Else Strauss Harpsø på vegne af Venstre i Tårs.