Fra den 15. august er Uffe Nielsen ikke længere restauratør på Teatercafeen Hos Uffe, da han har opsagt forpagtningsaftalen med Hjørring Kommune.
Uffe Nielsens selskab, Hos Uffe, oplyser:
” Vi har indvilget i at HOS UFFE APS stadig er registreret, og caféen drives videre i dette APS, indtil Hjørring Kommune indsætter en ny forpagter, dog maksimum til den 1. november. Den daglige drift varetages af Mathias Buus, som kan kontaktes i cafeens åbningstid på telefon 2331 6268. Uffe forventes at være sygemeldt fra den 30. august på grund af knæoperationer. Vi driver fortsat Den Gamle Smedie og Cafe Vognporten og kan kontaktes på 3027 7496 ”.
Facebooksiden Hos Uffe vil kun omhandle aktiviteter på Den Gamle Smedie på Børglum Bakke og Café Vognporten på Børglum Kloster. Kontakt kan ske via telefon 2331 6268 eller mail [email protected]
Det er Hjørring Kommune, der ejer caféen på Vendsyssel Teater, som er en selvejende institution. Kommunen bortforpagter Teatercaféen og har endnu ikke ansat Uffe Nielsens afløser. Jurist Thomas Ørum, Hjørring Kommune, oplyser:
– Vi er i dialog med flere parter, men der er endnu ikke nogen aftale på plads. Vi fortsætter dialogen med de interesserede, og så ser vi om det ikke bliver til et konkret tilbud fra én af dem. Tilbudsfristen er overskredet, men vi kan fortsat acceptere et tilbud i overensstemmelse med udbuddet.




Har spist der et par gange i forbindelse med Hjørring Revyen, og hold da op noget lækkert mad vi fik der. God vind fremover til Uffe.