Som en af årets angiveligt alleryngste har Bertram Møller på 18 år gennemført den ikoniske distance i en Ironman.
En Ironman er en kendt distance indenfor den populære sportsgren triathlon, der består af svømning, cykling og løb i den nævnte rækkefølge.
Distancen består således af 3.800 meters svømning, dernæst står den på 180 km cykling, hvorefter der afsluttes med et marathon på 42,195 km.
Bertrams tid blev 10 timer, 33 minutter og 59 sekunder, hvilket gav glæde ikke bare hos den unge jernmand, men forståeligt nok også hos mor og far, som er Anja og Per Møller.
Træningsprogrammet og planen frem mod den flotte præstation blev lavet af Anja og Per Møller, som mange kender fra FitnessKlubben i Hjørring.
Stort tillykke til Bertram Møller!
Foto: Privat.