En mand blev mandag den 19. august sigtet for at overtræde beredskabsloven ved ikke at have været tilstrækkelig forsigtig i forbindelse med, at han benyttede en ukrudtsbrænder i Hjørring.
Manden var selv i færd med at ordne andre ting, da beboere i området opdagede branden. Der gik ild i flere meter stakit, men ilden spredte sig ikke til boliger. Det lykkedes for politiets patrulje at få nogenlunde kontrol over ilden, og brandvæsnet ankom kort efter til stedet.
Kilde: Nordjyllands Politi.