Nordjyllands Politi blev kort før midnat kaldt ud til et værtshus i Hjørring. Her var en beruset mand gået amok på en dørmand, skriver TV2 Nord.
Den 44-årige mand havde set sig sur på en dørmand, som han begyndte at skubbe til og hive i håret. Og det stoppede ikke, da politiet ankom.
Derfor blev manden taget med i detentionen, hvorefter han kan imødese en sigtelse for vold og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Endelig kan han også forvente en sigtelse for ikke ville identificere sig overfor betjentene.
Kilde: TV2 Nord.