Det er ikke længe siden, at sydspidsen af Norge i form af en kæmpe sten dukkede op på skrænten ovenfor Husmoderstranden. I skrivende stund arbejdes der tilsyneladende også på en bro fra Pelles Strand til Kristiansand.
Hvad meningen med at læsse sand af i vandkanten på det sted ellers skulle være, er det lidt svært at gennemskue, men kystsikring er det nok næppe. Tidligere er der dog blevet hentet adskillige hundrede lastvognfulde på Pelles Strand alene til sandfodring ved Lønstrup.
I 2020 blev det til 21.000 tons, der svarer til 12.000 kubikmeter eller 550 vognlæs med lastbil, som blev læsset af i Lønstrup.
Fakta om sandfodring i 2020:
- I alt blev der sidste år sandfodret med ca. 12.000 m³ sand på ca. 1.100 meter, hvoraf de ca. 725 meter påbegyndes nu
- Sandet blev indvundet i Hirtshals ved Vestmolevej fra stranden og havstokken og kørt til Lønstrup i lastbiler.
- Det overordnede formål med at sandfodre er at bremse kystlinjens tilbagerykning, opretholde en naturlig kystprofil og dermed en naturlig strandbredde. I hårdt vejr er det fodringssandet, der bliver ført væk, mens den oprindelige kystlinje bevares. Fodringssandet skaber desuden en bredere strand, som giver bølgerne et fladere opløb, bremser dem og dermed forebygger nedbrydning af skrænten fra havet. Ved Lønstrup er kystprofilen stejl, og derfor rammer bølgerne stranden og skrænten med stor energi, medmindre de bremses af store granitsten og det udlagte sand.
- En bølges højde afhænger af vanddybden, og kan maksimalt få en højde på 65 % af vanddybden. Derfor giver en flad kystprofil med lav vanddybde mindre bølger end en stejl kystprofil.
- Kystdirektoratet måler jævnligt kystprofilen på den jyske vestkyst fra Skagen og til grænsen. De første målinger blev foretaget i 1874.
Foto: Torben Elling.