Lørdag den 7. september fra kl. 9.30 til 15.30 afholdes årets store høstfest hos Sindal Biogas. Alle naboer og andre fra Sindal og omegn er velkomne til en dejlig dag med hygge og oplevelser for hele familien ved anlægget på Ugiltvej 20.
I år er der blandt andet loppefund, traktorture, store maskiner og masser af grøn energi. Foreninger fra Sindal sælger godt til ganen. Der er som allerede antydet både traktorture og store maskiner. Der er hoppeborge og halmlegeplads.
Der er et outdoor område, hvor de flår et dyr ved bål og shelters. Der er naturligvis også rundvisninger i anlægget, som laver den grønne energi til rundt regnet 13.000 husstande.
Endelig er der også bagagerumsmarked for dem, der elsker loppefund og entréen er vel at mærke gratis.