Tirsdag den 10. september kl. 19:00 inviterer Bindslev BHE og Bindslev Gl. Elværk igen alle interesserede til at deltage i borgermøde om den kommende udvikling af området omkring Bindslev Gamle Elværk. Mødet foregår i Bindslev Sognehus, Vesterbro 3, 9881 Bindslev.
På mødet vil repræsentanter for arbejdsgruppen orientere om projektet – der vil være fokus på hvordan projektet har udviklet sig og hvordan tidligere input er indarbejdet.
Projektet om Bindslev Grønne Kulturarv er under udvikling og deltagerne inviteres til at bidrage til udviklingen af området. Der vil være tid til spørgsmål, kommentarer og fælles dialog om projektet.
Om Bindslev Grønne Kulturarv
Projektets fokus er at genskabe og udvikle området omkring det gamle elværk, så Elværkets kulturarv og historie formidles og bevares.
Projektet er drevet af frivillige og finansieret af fonde. Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Bindslev BHE og Det Gamle Elværk.
Alle som ønsker at deltage og bidrage til arbejdet er velkomne.



har elværket fået stabil vandforsyning så det kan drives?