Det kørte ikke rigtig i weekenden for Team Lindgren på Ring Djursland, hvor bilen i Seven Racing motorklassen igen drillede.
I denne afdeling om det danske mesterskab blev det til en sjetteplads i første heat og en fjerdeplads i andet heat efter en god start og derefter nye problemer med en knækket kardan.
Steffen Lindgren Hansen er nummer fem med 90 point og stadig med muligheder for at køre forbi nummer fire Preben Jakobsen med 93 point og Carsteb Lauridsen på tredjepladsen med 95 point.
Det bliver nok ikke nemt at nå andenpladsen, som indehaves af Martin Buch Bertelsen med 134 point eller førstepladsens Chres Jørgensen med 137 point.
Næste afdelingen køres den 28. og 29. september på Jyllandsringen og sidste afdeling på Padborg Park den 5. og 6. oktober.
Fans, venner og sponsorer inviteres til at købe VIP billetter til en oplevelsesrig og sjov dag sammen med Seven Racing og Team-Lindgren på Jyllandsringen søndag den 29. september 2024.
Her køres også Skandinavisk Mesterskab med gæster fra Norge. Der er lagt op til nogle spændende løb og en god dag på Jyllandsringen.
Madbillet koster 195 kroner, og for børn under 12 år er prisen 50 kroner. Indgangsbillet koster 150 kroner, og børn under 12 år kommer gratis ind.
VIP-madbilletter giver adgang til VIP-telt.
Frokostbuffet i VIP-telt med en øl eller sodavand søndag den 29. september.
Mulighed for at medbringe egne drikkevarer eller tilkøbe flere for 10 kroner stykket.
Events og konkurrencer i VIP-telt.
Eventpriser på Seven Racing merchandise.
– Vi glæder os til at servicere dig og dine gæster, og vi vil gøre alt hvad vi kan, for at I får en fantastisk oplevelse. Bestil billetter direkte på mail til Team-Lindgren senest den 4. september, siger klasserepræsentant Jacob Pedersen, Seven Racing Danmark, på vegne Team Lindgren.