Tovholder Mette Brath og hele holdet bag sender en stor tak til alle sponsorerne, der støttede den lokale udgave af Stafet For Livet 2024 på Dyrskuepladsen i Hjørring.
– Også en kæmpe tak til ALLE holdenenes sponsorer. Ingen nævnt ingen glemt. Uden jer havde vi ALDRIG fået indsamlet det rekordstore beløb, tilføjer Mette Brath.
– Vi er over 750.000 kroner i indsamling. Tusind tak også til rundesponsorerne, der støttede de mange deltagere. Styregruppen takker for den flotte opbakning og er klar med den 11. Stafet For Livet den sidste weekend i august 2025, tilføjer tovholderen på vegne af hele Styregruppen.
En ikke uvæsentlig del af det indsamlede beløb på trekvart million går til Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Hjørring, som laver oplevelser for Fighterne i Hjørring.