– Vi får altid noget godt ud af at deltage på fagmesser, konferencer og lignende i ind- og udland, og LabDays gav os igen mange nye kontakter og muligheder for nye kunder. Samtidig viser vi også det lokale flag ude omkring.
Det siger Ivan Lindgren Hansen fra ThermIT i Hjørring. Han deltog i København i fagmessen LabDays, som arrangeres af J. B. Exhibitions ApS.
– Vi har mange kunder blandt sygehusene og herunder også laboratorier. ThermITs smarte trådløse overvåger digitalt temperaturer ved medicinsk og diagnostisk forskningsmateriel – også under transport – samt temperaturer ved medicin på apoteker, i lægehuse, på hospitaler.
ThermITs bæredygtige system med digital temperaturovervågning og automatisk alarm ved udsving anvendes også under transport af blodprøver med videre lavet hos praktiserende læger til nærmere undersøgelse på laboratorierne på de store sygehuse.

LabDays holdes på skift i København, Oslo, Stockholm og Aarhus, hvor fagmessen holdes næste år.
Det er to intensive dage for alle der arbejder med laboratorieteknik. Nøgleord er: Fagmesse – seminarer – møder – netværk.
LabDays Copenhagen 2024 blev gennemført den 4. – 5. september i den nye KB Hallen. 2.334 fagfolk besøgte de 85 udstillere. Det er en stigning på små 15 procent i forhold til LabDays Copenhagen 2022.
Arrangørerne glæder sig til at byde velkomne til LabDays Aarhus 2025, som traditionen tro gennemføres i Aarhus Congress Center fra den 10. – 11. september.




allegheny county real estate Nice post. I learn something totally new and challenging on websites