Pernille Hjorth Mose, der lige har modtaget den europæiske tandplejerpris, “Public Health 2024” for hendes arbejde for folkesundheden herhjemme og i Gambia, fortæller om arbejdet i Broderloge nr. 108 Nordsøen, Dronningensgade 24 Hjørring, lørdag den 5. oktober klokken 13.30. Foredraget varer cirka 2 timer, hvor der i pausen er mulighed for at købe kaffe, kage og tandfemerchandise.
Pernille fortæller den fantastiske historie om, hvordan hun påvirker hundredvis af børn i Gambia til at gennemføre en uddannelse på frivillig basis. Pernille beretter blandt andet om “Tandfe mod heksedoktor”, “Opstart af tandklinik i egen hønsegård”, “Teenager tandplejer fra Hjørring Private Realskole” og andre rørende historier.
Pernille Hjorth Mose, der er opvokset i Sindal, har viet sit liv til tandplejen ikke kun herhjemme, men også til børn i Gambia. Her har hun etableret sin egen tandklinik ”Tandfeerne” og har i mere end 10 år arbejdet frivilligt for at forbedre tandhygiejnen blandt eleverne på Annegrethe Skolen.
Billetbestilling og betaling på 150 kroner pr. billet ved henvendelse til Peter Vestergaard, skruetraekker83@gmail.com, med oplysning om navn, telefonnummer og antal billetter. Bekræftelse af billetter og betalingsoplysninger vil fremgå af returmail.
Der er begrænsede billetter til rådighed, og billetterne er unummererede. Alle er meget velkommen.