NordsøPosten var nysgerrig på, hvorfor Bjarne Mølgaard og Venstre sammen med Det Konservative Folkeparti har i Børne- Fritids- og Undervisningsudvalget begæret sagen om “Det blå frirum” hos SHI behandlet i Byrådet? Derfor bad vi Bjarne Mølgaard om at uddybe udviklingen i sagen, hvilket han gør nedenfor:
– Det har vi tre gode grunde til:
1. Det er et rigtigt spændende og nytænkende tiltag i forhold til at understøtte kommunens største Idrætsforenings medlemmer og til at understøtte en af kommunens største skoler med nye spændende muligheder i forhold til at afvikle udendørs aktiviteter hele året til gavn for hele Højene områdets brugere. Der er også muligheder for offentligheden til at anvende området i de ledige tidspunkter, hvor de primære brugere S.H.I og Højene skole ikke har aktiviteter på området.
2. “Man skal yde for at kunne nyde” er noget vi sætter i høj kurs i Venstre og når en idrætsforening, som S.H.I kommer med dette fantastiske tilbud !! fortjener det at blive tilgodeset med kommunal støtte. S.H.I kommer selv med 3,5 mio. kr til projektets samlede anlægssum på 5,5 mio kr. Der er en årlig driftsudgift på 300.000 kr. og den er ligeledes sikret af områdets brugere. Vi ønsker at projektet støttes, i henhold til det lokale ejerskab der er til projektets anlægsøkonomi, og det ansvar man lokalt tager i forhold til at varetage den årlige driftsudgift.
3. Med henvisning til ovenforstående ønsker vi at projektet understøttes via et kasse træk på 2,0 mio kr. Ja det er mod de normale procedurer, men I Venstre ønsker vi at Byrådet tager stilling til projektet i forhold til, at der nu er råderum – hvis man vil.
Det der taler for at tage stilling nu er:
– Hjørring kommunes regnskab, der godkendes på Byrådsmødet denne onsdag, hvor der er råderum – hvis man vil.
– Vi er af den opfattelse i Venstre, at der er anlægsprojekter( læs byggerier) vi bliver nødsaget til at udskyde med henvisning til den overophedning, der tegner sig i byggebranchen nu og de kommende år. Det blå frirum er i denne kontekst af en anden type anlægsopgave.
– Der er andre projekter der er blevet prioriteret udenom den normale procedure.
– sidst men ikke mindst, er det at lade sagen indgå i budgetforhandlingerne jo langt fra en tilkendegivelse om støtte til projektet, når man ser hvilke kludre tæpper, der skabes i budgetforhandlingerne og det især omkring prioritering af anlægsmidler.
Derfor ønsker vi I Venstre stillingtagen til at støtte projektet nu, slutter Bjarne Mølgaard