Christina Trans Kristensen har valgt den 1. november at flytte dametøjsbutikken Christina&Co fra Østergade til Strømgade i Hjørring.
– Efter 7 gode år i Østergade flytter vi vores lille butik i nye flotte lokaler, hvor vi får mere plads til at vise jer alle vores skønne mærker, lyder det fra indehaveren af Christina&Co.

– Vi tager selvfølgelig den samme gode service og hyggelige atmosfære med, så fortvivl ikke, tilføjer indehaveren.
Christina Trans Kristensen glæder sig til at byde alle velkommen i Strømgade.
Stort tillykke både med indehavers fødselsdag og forestående flytning!


