Arrangementet Demokratiets Dag hos FGU Hjørring blev i den forgangne uge afholdt i samarbejde med DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og seks ungdomspolitikere fra Liberal Alliances Ungdom, Radikal Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, SF Ungdom, Rød-Grøn Ungdom og Dansk Folkepartis Ungdom.
Dagen bestod af forskellige workshops, hvor eleverne arbejdede med forskellige politiske og demokratiske dilemmaer, og dagen blev afsluttet med en paneldebat blandt de deltagende ungdomspolitikkere. Her blev der bl.a. diskuteret skoleydelse og offentlig transport til stor interesse fra eleverne.
Alt i alt en rigtig god dag, hvor politik og demokrati blev taget ned i øjenhøjde med vores elever, og på den måde gjorde det spændende og relevant, konkluderer tovholderne hos FGU Hjørring.
Foto: FGU Hjørring.