Det blev meget synligt i dag, hvad kunst også kan bruges til, da fire generationer af kvinder mødtes på Vendsyssel Kunstmuseum (VKM) til workshop med strik og hækling i selskab med Lærke Bagger.
Inspirationen til nye designs – som for eksempel den kommende “Landskabssweater” kommer fra museets aktuelle særudstilling med Niels Larsen Stevns. Hans farver og motivvalg blev brugt som baggrundstæppe for farverige, sjove, angstprovokerende, lattermilde og slip-af-kontrol input til at lade sig føre igennem strikningens og hæklingens univers a la Lærke Bagger.
En meget fin og nærværende eftermiddag på Vendsyssel Kunstmuseum til nogle timer i strikkens tegn, hvor – som Lærke Bagger pointerede – “følelse” og “fællesskab” er en væsentlig drivkraft i det at strikke og hækle sammen.
Foto: VKM.