Sent lørdag aften opstod der en dramatisk situation i Skagerrak, skriver B.T. Det var en sejlbåd, som ifølge den norske redningstjeneste HRS Sydnorge blandt andet fik problemer med motoren ud for Kristiansand.
»Superspeed 1 lokaliserer den havarerede og holder sig i nærheden, indtil hjælpen når frem,« skriver HRS Sydnorge på det sociale medie X. Kystvagtbåden KV Nornen og redningsbåden RS Bergesen DY ankom til stedet klokken 00.45, hvorefter sejlbåden blev trukket i havn i Norge.
Begge personer ombord på sejlbåden slap uskadte fra hændelsen.
Kilde: B.T.