Straf og eftersidning skaber ikke fællesskab – lad os styrke sammenholdet i klassen

Af Gry Bruun Nielsen (Radikale Venstre) og Lone Olsen (Venstre)

Formand og næstformand i Børne,- fritids- og undervisningsudvalget

Debatten om disciplin i folkeskolen suser derudad, og nogle synes at se straf og eftersidning som de vigtigste værktøjer til at sikre ro og orden i klasselokalet. Men er det virkelig den rette vej at gå? Vi mener klart, at svaret er nej. At skubbe eleverne væk fra fællesskabet i en tid, hvor vi arbejder benhårdt for inklusion, virker helt bagvendt. Vi har allerede en stor udfordring med elevernes mistrivsel. Hvorfor så gøre problemet endnu større?

Når en elev bliver straffet eller sat udenfor, risikerer vi at marginalisere og udstøde frem for at hjælpe og inkludere. Vi ved, at der oftest ligger dybere årsager bag en elevs udfordrende adfærd – det kan være faglige problemer, manglende motivation eller sociale vanskeligheder. Hvis vi blot møder disse elever med sanktioner, overser vi chancen for at tage hånd om de reelle problemer og gøre en forskel.

Vi bør i stedet fokusere på at styrke klassefællesskabet og skabe et læringsmiljø, hvor alle føler sig værdsat og hørt. Når eleverne føler sig som en del af et stærkt og støttende fællesskab, mindskes behovet for sanktioner, og konfliktniveauet falder. Elever, der oplever samhørighed og støtte fra deres kammerater og voksne omkring dem, udvikler en stærkere ansvarsfølelse og bedre sociale kompetencer. Det er i det positive fællesskab, vi skaber forudsætningerne for, at alle kan trives og lære.

Her i Hjørring Kommune har vi allerede taget de første skridt ved at afsætte midler til at styrke klassefællesskabet. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men vi kan ikke løfte opgaven alene. Derfor ville det være ønskværdigt, hvis undervisningsministeren kiggede samme vej og prioriterede at investere i trivsel og fællesskab på skolerne. Vi har brug for en folkeskole, hvor vi har mulighed for at støtte eleverne, og hvor de positive sociale relationer er i fokus. Vi ved fra forskningen, at inkluderende læringsmiljøer har en positiv indflydelse på elevernes trivsel og motivation. Elever, der føler sig som en del af et positivt fællesskab, har mindre risiko for at engagere sig i negativ adfærd, fordi de ikke ønsker at skade det, de selv er en del af.

Når hjem og skole står sammen og sender de samme klare signaler om ansvar og respekt, skaber vi et solidt fundament for børnene at navigere ud fra. Tydelige og nærværende voksne, både hjemme og i skolen, er nøglen til at sikre en tryg og stabil hverdag for børnene. De har brug for voksne, der sætter rammerne, viser vejen og skaber tryghed og tillid. Det handler om at investere i et fællesskab, hvor ingen bliver sat udenfor, men hvor alle elever føler sig set, hørt og inkluderet.

Mange af de elever, der oplever gentagne sanktioner, er i forvejen dem, der har det svært – fagligt, socialt eller personligt. De har brug for ekstra støtte, ikke yderligere udstødelse. Ved at fastholde dem i fællesskabet og give dem de rette forudsætninger kan vi skabe varige positive forandringer.

Lad os derfor droppe ideen om, at straf og eftersidning kan løse problemerne. I stedet bør vi investere i at opbygge stærke klassefællesskaber og skabe et miljø, hvor eleverne får en stemme og føler sig som en del af noget større. Det er gennem fællesskabet, vi bedst kan løfte elevernes trivsel, motivation og læring – og forme en folkeskole, der både danner og uddanner.