Brasholt A/S Jagt 1000 tak til alle vores kunder og leverandører for at fejre vores fødselsdag med os. Vi havde en fantastisk dag og er meget taknemmelige for jeres opbakning.
Sådan lyder det fra Brasholt på Vandværksvej i Hjørring, som lørdag holdt ét års fødselsdag – ikke for butikken – for Lasse Lindberg Pedersen, som i dag den 1. oktober 2024 har haft butikken i et år.
Den nye ejer overtog virksomheden efter Jørn Brasholt den 1. oktober 2023, og det blev fejret lørdag med åbent hus, godt til gane og mave fra Fun-Park Hirtshals og Bageriet Haabet samt masser af ekstra gode tilbud til de mange gæster.
Sten og Else Breith fra Trofæopmåling målte mange jægernes trofæer, der var konservator i arbejde, og Blaser, Swarovski og Hikmirco fremviste en masse spændende produkter.
Jørn Brasholt åbnede for snart 50 år siden butikken i Stokbrogade. Efter nogle år flyttede han til Fuglsigvej, og for 13 år siden rykkede han til de nuværende lokaler på Vandværksvej.
Stort tillykke til Lasse Lindberg Pedersen og alle, der har gjort det muligt i Hjørring at have en så flot og indbydende butik for jagt, fiskeri, fritidstøj og meget mere – og til alle størrelser og køn.
Lasse Lindberg Pedersen er oprindelig fra Hirtshals og har boet i Hjørring i mange år. Han var tidligere leder og medejer af jagtafdelingen hos Almas i Brønderslev, indtil han for nogle år siden åbnede Hjørring Jagt & Fritid. Nu er han frontfiguren hos Brasholt i Hjørring – Nordjyllands største jagtbutik i hjertet af Vendsyssel.
Tillykke Lasse og tak for sponsorater til cuppen