En netop publiceret DTU Aqua-rapport slår fast, at iltsvind og fiskeri med bundslæbende redskaber er væsentlige presfaktorer på havbunden omkring Danmark. Rapporten viser, hvor de to faktorer påvirker havbunden mest, skriver Anne Trap-Lind hos DTU Aqua.
Den overordnede konklusion er, at Skagerrak og Nordsøens havbundshabitater primært er påvirket af bundslæbende fiskeriredskaber, mens iltsvind påvirker havbunden i Bælthavet og Østersøen omkring Bornholm. I Kattegat er flere af havbundens habitater påvirket af både iltsvind og fiskeri med bundslæbende redskaber.
Rapporten sammenligner for første gang udbredelsen af påvirkning fra iltsvind og fiskeri med bundslæbende redskaber i danske farvandsområder:
“De nye tal viser, at der er store forskelle på, hvor stor en andel af havbundens habitater, der er påvirket af de to faktorer i de forskellige farvandsområder. Der er også forskel på, hvilke habitater der påvirkes over den grænseværdi, der er foreslået af EU.“ siger sektionsleder på DTU Aqua Anna Rindorf, der er ansvarlig for rapporten.
Iltsvind især udbredt i Bælthavet og Østersøen
Deskriptor 6 i EU’s havstrategi handler specifikt om havbunden, og om i hvilket omfang menneskeskabte forstyrrelser af havbundens forskellige habitattyper fører til negativ påvirkning eller decideret tab af habitat.
Iltsvind påvirker havbundens organismer negativt og ifølge rapporten er iltsvind især udbredt i Bælthavet og Østersøen omkring Bornholm. Men også i Kattegat er flere af havbundens habitater negativt påvirket af iltsvind.
Rapporten identificerer områder, der er negativt påvirkede af iltsvind som områder, hvor iltindholdet har været så lavt, at mere end halvdelen af krebsdyrene forventes at være døde mindst en gang inden for en 3-års periode.
De mest følsomme arter dør
I Bælthavet og Østersøen omkring Bornholm har forskerne fundet, at mere end 25 procent af arealet af de fleste habitater var negativt påvirket af iltsvind i perioden fra 2017 til 2022. Det er en stigning fra perioden 2014-2016, hvor det kun var i cirka halvdelen af habitaterne i Østersøen, at mere end 25 procent af arealet var negativt påvirket af iltsvind.
”Når et større område rammes af iltsvind i dette omfang, dør de arter, der er mest følsomme for iltsvind først, og det kan tage lang tid, før den oprindelige bundfauna vender tilbage, efter iltsvindet er væk igen,” siger Anna Rindorf og uddyber:
“Det skyldes, at en del bunddyr kun bevæger sig lidt. når de er voksne, og antallet af individer og arter afhænger derfor af tilgang af larver fra andre områder. Fisk kan derimod oftest svømme væk fra et iltsvind, der udvikler sig langsomt, og kan hurtigere vende tilbage, når iltforholdene igen bliver bedre.”
Det totale havbundsareal, der er negativt påvirket af iltsvind i Bælthavet og Østersøen omkring Bornholm, er steget fra 29 procent i 2014-2016 til 44 procent i 2017-2022.
I Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er det totale areal, der er negativt påvirket af iltsvind, faldet fra tre procent i 2014-2016 til en procent i 2017-2022.
Fiskeri med bundslæbende redskaber – en stor fysisk forstyrrelse
Fiskeri kategoriseres sammen med andre direkte fysiske påvirkninger af EU som en fysisk forstyrrelse.
Rapporten fortæller, at fiskeri med bundslæbende redskaber er den fysiske forstyrrelse, der har den største arealmæssige påvirkning af havbundens habitattyper.
Metoden til at vurdere fiskerieffekter er udviklet af en international gruppe af forskere under det International Havforskningsråd ICES.
Med denne metode kan forskerne estimere det negativt påvirkede areal af hver af havbundens habitattyper og vurdere de arealer af havbund, der er negativt påvirket af fiskeri.
20 procent bunddyr væk pga. fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat
Ud over denne arealbaserede vurdering af den negative påvirkning af havbundens bundfauna og habitattyper, er biodiversiteten af bundfauna på de indsamlede stationer også blevet analyseret.
Resultaterne herfra bidrager med en punktbaseret metode til at vurdere biodiversitet, udviklet af den internationale havkonvention OSPAR.
”I Nordsøen, Skagerrak og Kattegat finder vi flere habitater, hvor biomassen af bunddyr er meget påvirket af fiskeri,” siger Anna Rindorf og fortsætter:
“F.eks. er over halvdelen af arealet af den dybere mudderbund i Kattegat samt af den lavere og dybe mudderbund i Skagerrak og Nordsøen så påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber, at der er et fald på mere end 20 procent i biomassen af bunddyr,” .
De 25 procent – ikke-god miljøtilstand
Havbundens tilstand bliver vurderet i forhold til ’god miljøtilstand’. Det er fastsat af EU, at god miljøtilstand betyder, at højest 25 procent af et areal må være negativt påvirket af forskellige presfaktorer.
DTU Aquas detaljerede analyser af påvirkning af havbunden i danske havområder viser, at det totale negativt påvirkede areal i Bælthavet og Østersøen omkring Bornholm er steget fra 29 procent i perioden 2014-2016 til nu 44 procent i den seneste vurderingsperiode.
Til sammenligning er det negativt påvirkede totale areal i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen faldet lidt fra 14.1 procent til 13.7 procent.
Rapporten viser i en samlet vurdering af havbundshabitaternes tilstand i de danske havområder, at en lang række havbundshabitattyper er i ’ikke-god miljøtilstand’ i Vadehavet, Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og Østersøen.
Når man opsummerer resultaterne fra de bunddyrsprøver, forskerne har undersøgt, viser resultaterne et økosystem, hvor artsdiversiteten vurderes at være lavere, end hvis det ikke havde været påvirket af fiskeri, iltsvind og andre faktorer.
Sedimentudvinding, klapning og havvindmøller fører til tab af habitater
Ud over fiskeri og iltsvind er der andre menneskelige aktiviteter, som ifølge rapporten fører til tab af havbundshabitater.
Disse aktiviteter omfatter bl.a. nedlægning af kabler i havbunden, kystsikring, klapning (som er deponering af bundaffald fra f.eks. udgravning af havneløb), råstofudvinding, havvindmøller, skibstrafik, marin akvakultur og olie- og gasboringer.
Blandt disse presfaktorer nævner rapporten råstofudvinding som den største årsag til tab af danske havbundshabitater.
Rapporten er finansieret af Miljøministeriet.
Kilde: DTU Aqua.