I Veteran Old Boys A i fodboldturneringen, Vendelboerne er der en dramatisk sidste runde i vente for Hirtshals Boldklub sejrsvante mandskab.
Fem hold kæmper om tre pladser i “VM Turneringen”, som er Vendsysselmesterskabet i Old Boys fodbold og afholdes af Sammenslutningen af Old Boys kredse i Vendsyssel.
Finalestævnet er planlagt til lørdag 9 november i Frederikshavn.
Samtlige fem hold nå en af de tre pladser, men alle hold kan også ende som enten nr. 4 eller 5 og gå slukørede hjem. Man kan dog altid trøste sig med den obligatoriske øl i omklædningsrummet.
Havnebyens anfører Jess Haugaard må belave sig på at aflevere pokalen, da man regner indbyrdes opgør før målscore, så Hirtshals Boldklub gamle drenge kan ikke ende som nr. 1.
Sidste runde i grundspillet fløjtes op på mandag den 7. oktober, hvor Hirtshals skal en tur til Sindal IF.